Der skal tages politisk stilling til normeringer. En dagsorden, der har fyldt i den forgangne uge har været normeringer i daginstitutioner. I DR’s nyhedsudsendelse blev der sendt direkte fra Nordlyset i Svendborg, med fokus på en pædagog, der stod alene på legepladsen med 50 børn. Det gør hun naturligvis ikke i lang tid. Det er jo et klip! Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at nu skal pædagoger og ledelse stå til ansvar for et område, hvor man siden 1986 har sparet på normeringer, således at der i dag er 58 % flere børn pr. voksen.
Af Susanne Gustenhoff, Enhedslistens medlem af Udvalget for Børn og Unge i Svendborg Kommune
Centralt i Svendborg har man ikke holdt sig tilbage med besparelser. Der har været løbende besparelser siden 2010. Aktuelt er der vedtaget en effektiviseringsbesparelse på 1 % på alle områder i budgetforliget for 2015 , og de 0,35 % af dem bliver udmøntet sådan, at de kommer til at “slå” igennem på resursetildelingen. Lønsummen til de enkelte områder bliver mindre.
Jeg mener heller ikke, at man kan trøste sig med enhedspriser der ligger højt på landsplan. Enhedspriser for pasning pr. barn, er ikke sammenlignelige. Der er alt for store forskelle, kommunerne imellem. Der er forskelle på, hvad “priserne” indeholder. Kommunerne konterer forskelligt. F.eks. udgifter til resurser til udsatte børn. Her lægger nogle kommuner hele budgettet ud, imens nogle kun har dele af det ud. Det er kun omkostningsniveau, der bliver ikke nævnt et ord om kvalitet i daginstitutioner.
Jeg mener, at det nu er tid, at sætte gang i den politiske diskussion om, hvordan vi kan få bedre kvalitet i vores daginstitutioner. Der skal ikke blot lige være nok pædagoger på en legeplads til at holde “opsyn” med børnene. Der skal være så mange pædagoger på alle tidspunkter i vuggestuer og børnehaver, sådan at der sikres omsorg, udvikling og dannelse for hvert eneste enkelt barn. DR’s udsendelse fra bl.a. Nordlyset i sidste uge, kalder på, at der bliver taget politisk ansvar for bedre normeringer.
