Den skrøbelige inklusion

Susanne GustenhoffLæserbrev i Fyns Amts Avis 10. november 2015

Jeg vil lige kommentere på udvalgsformandens lovprisning af Venstres initiativ (i Fyns Amts Avis den 4. november, red.) ved at se på, hvordan Folkeskolen lykkedes med inklusionsopgaven, og i samme forbindelse, den nye ressourcestyringsmodel, der skaber betingelser for inklusion i Svendborg.

Af Susanne Gustenhoff, medlem (EL) af Udvalget for Børn og Unge i Svendborg Kommune

Enhedslisten stemte nej til modellen, fordi vi er betænkelig ved en udgiftsneutral model.

Vi syntes, at det var nødvendigt, at tilføre ekstra ressourcer til skolerne. Blandt andet til bedre fysiske rammer, da de er en vigtig understøttelse af inklusion. Eleverne skal have rum til at være flere forskellige steder, afhængigt af opgave, læringstil og samarbejds-behov. Budgettet til skolernes fysiske rammer er håbløst underprioriteret: Der er afsat to millioner kroner pr. år. Modellen prioriterer ikke to-lærer-ordning, eller “overgangs-tænkning”, hvor man satte fagkompetencer fra specialområdet i spil sammen med skolens. Lærernes arbejdsbetingelser, er et helt kapitel for sig. De har brug for kompetenceudvikling til inklusion, men er udfordret af mange reformrelaterede opgaver og projekter.

Flertallet i byrådet fastholder effektiviseringsbesparelser, der udhuler skolernes budgetter, og dermed også muligheden for investering i anderledes organisering omkring inklusionsopgaven. Det handler om besparelser for 1,8 millioner kroner på skolerne i 2016, plus omprioriteringsbesparelser. Jeg deler derfor ikke Mette Kristensens optimisme, når det handler om den skrøbelige inklusion.