Læserbrev: Undtagelsernes historie

 

Mange ved ikke, hvad der skal stemmes om den 3.12. og det er ikke så mærkeligt, da årsagen til afstemningen ligger 22 år tilbage, hvor mange af dagens vælgere end ikke var født. Jeg ridser forløbet op:

I juni 1992 skulle DK’s befolkning stemme om Maastricht-traktaten. Da flertallet så det som vejen – glidebanen – til fuld tilslutning til EU og en indskrænkelse af vores suverænitet, blev det til et pænt, men uventet NEJ! Hvem husker ikke den hidsige Ja-kampagne, Uffe Ellemann-Jensens skuffede ansigt og Bo Bojesens spidse blyant?

Men regeringen respekterede ikke Nej’et,. Ellemann-Jensen fandt på sin “kattelem” og kom med en reduceret udgave af traktaten – nu Edinbourgh – med 4 undtagelser /forbehold: 1) Fritagelse for: EU-Unionsborgerskabet, 2) Europahæren, (uvigtigt da vi er i Nato). 3) Ømu’en, dvs. den fælles mønt, idag Euro’en, og 4) Deltagelse i det retslige samarbejde.

Af uforklarlige grunde gik nu SF fra at være EU-modstandere til at være tilhængere, og den barberede Maastricht-aftale blev vedtaget i nov. 1993.

Det var en del af aftalen, at enhver af undtagelserne kun kunne fjernes ved en ny folkeafstemning. I 2000 stemte vi om Ømu’en, dvs. afskaffelsen af kronen. Debatten var lige så uklar og hidsig som i dag, med advarsler og trusler om økonomisk nedtur, isolation, massearbejdsløshed, osv. Det blev et NEJ, og ingen har kunnet overbevise mig om, at det ikke var et lykkeligt NEJ! De dystre forudsigelser holdt ikke stik. Og ulempen ved at veksle til fremmed valuta på ferierejsen er til at overse i disse kredit-korttider.

Nu står så retsundtagelsen for tur.

Der er i dag et klart EU-tilhængerflertal i Folketinget, hvor der oprindeligt var en del EU-modstandere også i de borgerlige partier, for slet ikke at tale om SF, det gamle modstanderparti. Hvor er alle disse modstanderne – i dag kaldet skeptikere! – blevet af? Er de blevet udskiftet, klogere eller blot underlagt partidiciplinen?

Folketingets EU-begejstring er ude af trit med befolkningens. Derfor er det alt for risikabelt at overlade til et flertal i Folketinget at træffe beslutninger, som logisk nok vil blive overladt til Bruxelles at træffe. Derfor – uanset formuleringen på stemmesedlen – gælder det endnu et NEJ den 3. december.!

Mvh. Anne Behr, Nyvej 60 D, 5762 V. Skerninge